mandag den 14. september 2009

søndag den 13. september 2009

Apropos på P1 om Natur

Hør den seneste uges Apropos på P1 om Natursyn. Udsendelsen, der er fra fredag d. 7. september er et sammendrag af fire udsendelser fra uge 37, som lægges på nettet i uge 39

torsdag den 3. september 2009

Litteratur om natursyn - 5. semester

Kære faglig fordybelse i 'natursyn'

I har på et tidspunkt i receptionen kunnet købe et par små kompendier med artikler om natursyn. (Hvis I ikke har fået fat i dem, så kig hos hinanden. Artiklerne i kompendierne er hovedsaglig taget fra Naturens værdi redigeret af Peder Agger m.fl. og fra Friluftsliv under forandring - en antologi redigeret af Søren Andkjær.

Det der er jeres opgave, er ud fra artiklerne om natursyn at forsøge at beskrive jeres eget natursyn. Det kan synes en umulig opgave, for det kan jo i sagens natur være en pose blandede bolscher, afhængig af erfaringer, viden, tid og sted. MEN i forhold til pædagogisk arbejde, må I tilstræbe at have en vis grad af afklarethed om jeres eget ståsted. Mine spørgsmål kunne for eksempel være som følger:

Hvilket eller hvilke natursyn repræsenterer I selv?
Hvilken betydning kan det få for jeres måde at formidle og bruge natur?
Hvilken betydning kan det have for børn og unges naturfaglige dannelse?
Hvilken betydning kan det have for forskellige målgrupper inden for specialområdet?
Hvorfor kan det være væsentlig at kende til forskellige syn på natur?

God læse- og erkendelseslyst

Venlig hilsen Dorte Stokholm

PS. Som et supplement til natursynskompendiet kan I evt. læse i følgende skrifter:

Jens Christensen søger at afdække begrebet natursyn, og jeg vil anbefale jer at læse hans afsluttende kapitel 9 (se den vedhæftede fil), hvor han samler op på sine refleksioner.
Jens Christensen: Hvad er et natursyn? Refleksioner over natursyn som et begreb. Skriftserien Nr. 2008-13. Institut for samfundsudvikling og planlægning

De følgende arbejdsrapporter omhandler projekter, der refereres til flere gange i nogle af artiklerne i kompendiet og i Lasse Edlevs Natur og miljø i pædagogisk arbejde:
Katrine Højring: Æstetisk sansning og naturvidenskabelig naturforståelse - et eksplorativt eksperiment. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 4-2004

Berit C. Kaae: Holdninger og ønsker til Danmarks natur – Nordjylland og hele landet. Arbejdsrapport nr. 45, Skov & Landskab (FSL)

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet: Naturen i et hverdagslivs-perspektiv. En kvalitativ interview-undersøgelse af forskellige danskeres forhold til naturen. Faglig rapport fra DMU, nr. 437

En lidt anderledes vinkel er at se på natursyn i fx litteratur eller sange. Her er et eksempel på natursyn i litteratur
Natursyn i danske romaner

Giber Å - 5. semester

Hej alle sammen

På mandag tager vi på en god vandretur fra Moesgård Museum til Stranden, Naturcenter Ørnereden og videre så langt nordpå vi nu orker.

Vi mødes ved bus nr. 6's endestation ved Moesgaard Museum (afg. 8.19 fra Banegårdspladsen, ankomst ca. 8.40).

Lad bilen, cyklen eller hvad du almindeligvis bruger som transportmiddel blive hjemme eller parker på Banegårdspladsen, ved Hørhaven eller Bekkasinvej, ved Moesgaard Museum, eller et andet sted et nærheden af bus nr. 6's rute. Det bliver fra stoppestedet i nærheden af Hørhaven (Bekkasinvej), vi tager bussen tilbage til civilisationen igen, med mindre vi vælger at vandre hele vejen ind til Tangkrogen!

Husk gode travesko, evt. regntøj (tjek vejrudsigten!) madpakke og noget varmt i termokanden.
Vi skal gå fra Moesgaard Museum til Giber Å, som vi følger ud til stranden med at par aktiviteter undervejs. Syd for Moesgaard Strand skal vi se et eksempel på naturkunst/land art, og vi skal på gps-skattejagt.

Vi går nordpå og kigger på sten, snakker om sten og samler nogle af de flotteste til lommen. Fremme ved Naturcenter Ørnereden får vi lejlighed til at prøve at skære i sten, og se hvordan de ser ud indeni.

Som afslutning på dagen følger vi kysten tilbage til Hørhaven, hvor vi snupper bus nr. 6 tilbage til byen, bilerne og benzinosen, eller endnu bedre går hele vejen.

Nedenfor er der nogle nyttige links, som I gerne må kaste et par nysgerrige blikke på.

Vi ses!

Venlig hilsen Dorte Stokholm

PS. Hvis du er forhindret i at komme med på denne dejlige tur, så giv besked til mig på 3025 2032. Tak

Nyttige links

Kort over Moesgaard Skov, skovkort nr. 14-12, som kan hentes på nettet.

Kort over Moesgaard Have og Oldtidsstien

Gps-skattejagt

MÅNE - HAV - STEN. Et værk af kunstneren Astrid Gjesing

Kort over månens søer, bjerge og kratere og http://www.oarval.org/MoonMap.jpg

Naturcenter Ørnereden

Midttrafik og bus nr. 6

Og vejrudsigten...

Eksempler på store og små projektrapporter - 5. semester

Kære naturfaglig fordybelse 06S

Her følger en oversigt over de (mere eller mindre) videnskabelige projekter og rapporter, som jeg har præsenteret som mulige emner for jeres referatopgave. Det ligger i studieordningen, at I i faglig fordybelse og i studiet som helhed skal stifte bekendtskab med forskning eller forskningsrelateret arbejde. Jeres opgave er at vælge en - gerne for praktikken relevant - rapport eller artikelsamling, som I gennemlæser og giver en kort sammenfatning/referat af med fokus på problemstilling, undersøgelsesfelt, metoder og konklusion. Jeg forestiller mig at jeres skriftlige fremstilling fylder 2-3 normalsider. Hvis der er tilslutning til det, kan I efterfølgende lave et samlet sæt af jeres projektreferater.

Følgende projektrapporter kan downloades med mindre andet er nævnt (og prøv da at få dem på biblioteket):

Børnehavebørn og natur
Klassikeren Ute på dagis/Børns udeleg af Patrick Grahn går jeg ud fra at I har stiftet bekendtskab med på første studieår eller hos Marian Eriksen, men ellers er der omtaler af den her: Børns udeleg, og den er refereret i adskillige artikler siden den udkom i 1997.
Liv, leg og læring i naturen
Projekt UdeleG - Naturens betydning for menneskets udvikling, samt dets fysiske og psykiske velbefindende
Børn og udeliv (bog)
Naturempati og barndomsrødder (bog)

Børnehavens udeareal/legeplads
Den gode legeplads - ud fra børns perspektiv
Landscape as playscape (biblioteket)
Children and nature 2008
The childhood factor (biblioteket)

SFO - friluftsliv - unge
Vild natur og unge mennesker
Børns deltagelse i natur (sfo)
Brug af uderummet i skolefritidsordningen og i indskolingen
Friluftslivets fænomenale dannelsespotentiale (bachelorspeciale!)

Naturens betydning for ældre og demente
Naturens betydning for ældres velvære
Skovdagcentret Eghjorten i Hillerød : naturens betydning for mennesker med demens i relation til eksisterende forskning af Swane, Christine E.: (hjemme biblioteket på Jydsk)

Natur og specialområdet (I disse to projekter kunne opgaven være at give et overblik over projekterne ud fra evt. årsrapporter, artikler m.m.)
Årsrapporter fra naturvejleder Benny Jensen og journalistiske artikler om hans arbejde kan hentes på se begge links under naturvejledning
Livskvalitet hos udviklingshæmmede skovhjælpere (Bachelorprojekt)

Det var alt for denne gang. God fornøjelse med læsningen, som jeg håber også kan være relevant i jeres praktik!

Venlig hilsen
Dorte Stokholm

Julens frø og frugter - 5. semester

Kære faglig fordybelse i naturfag 06S

Så gik det semester, og det gik alt for hurtigt. Alligevel synes jeg vi har nået en god del af, det jeg ville. Glöggen får I nok nok af i andre sammenhænge. Tak for jeres tilbagemeldinger i vores individuelle 'snakke', det var nogle gode kommentarer, som jeg vil forsøge at huske og at tage til efterretning. Desværre gik der mere tid end beregnet med snakkene, så vi fik ikke samlet op på hensigten med at se på julens frø, frugter, nødder og krydderier. Jeg vil her kort opsummere en perspektivering af 'aktiviteten': hensigten var at se på oprindelsen af, biologien i og historien om de forskellige naturmaterialer og fødevarer, vi alle tager for givet i vores hverdag, og som vi blandt andet forbinder med bestemte traditioner, fx julen. Altså med det samme sigte, som hvis vi ville anskueliggøre, hvor andre fødevarer som fx kakaomælk, pommes fritter eller grillkyllinger kommer fra. I følgende links kan I finde viden om og ideer til at arbejde med frø og frugter:

Frø, frugter og krydderier

Skoven i skolen har rigtig mange ideer til aktiviteter og indeholder desuden et omfattende leksikon:
http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1311 (blomst, bestøvning, frø og frugter), http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=18&a=244 (frøspredning), http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=1331 (spireforsøg med skovtræer).

På Danmarks undervisningsprotal kan I finde andre nyttige oplysninger:
http://eksotiskefrugter.emu.dk/ Ud over de mange flotte billeder kan I læse om fx frø og frugter og om art, slægt og familie under Generelt om frugterne.

På denne side kan man også læse om forskellen på frø, frugter og bær: http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/frugt_og_baer/1234.html

På følgende hjemme side kan man hente inspiration til at dyrke krydderiplanterne:
http://www.haveinspiration.dk/VisArtikel.aspx?id=648

I De Botaniske Væksthuse i Botanisk Have kan man forresten se planterne live (og det koster ikke noget at komme ind i varmen!): http://www.stenomuseet.dk/vaeksthusene/

Andre sider til inspiration kunne være denne side fra Naturhistorisk Museum: http://www.naturhistoriskmuseum.dk/skoletj/falkeoeje/infoark/infoark/infoark-juletur.pdf
og denne side fra Dansk Botanisk Forening om julens nødder: http://www.botaniskforening.dk/fileadmin/user_upload/pdf/Flora_for_sjov/Julens_noedder.pdf
og denne side fra Helsenyt ;-\ http://www.helse.dk/Default.aspx?ID=157&M=News&PID=4581&NewsID=4296 (mange krydderier har også været brugt som ingredienser i naturmedicin... og det er ikke uden grund at der lugter af nelliker (ikke blomsten) hos tandlægen...)

Den gode kogebogsforfatter og -kone, Camilla Plum, fortæller om krydderiernes lange og blodige, og umådeligt romantiske kulturhistorie http://www.fuglebjerggaard.dk/C.%20artikler%202004/aah_den_vej_til_mandalay.htm
Så nu må jeg hellere holde, selv om der er masser af spændende links og ikke mindst bøger at kigge efter inspiration til spændende natur- og kulturfortællinger.

Centrale begreber: blomst, bestøvere, bestøvning, befrugtning, frø, frugt, bær, stenfrugter, kernefrugter, nødder, kapsler, frøspredning – dyre-, vind- og slyngspredning, spiring, kimblade, evolution, selektion, tilpasning, kulturhistorie.
God fornøjelse og god jul!

Venlig hilsen Dorte Stokholm

Andre naturfagsblogs på JYDSK

I er velkomne til at besøge disse to blogs for at hente inspiration og ideer:

Værksted natur og teknik 07S og Naturfag 05V